“Minder: Nogle kan være en mavepuster, andre bærer en fremad; nogle bliver hos en for evigt, andre glemmer man af egen kraft.”

Aaron er kæreste med Genevieve og ven med drengene fra bloggen.

Ind til den dag Thomas kommer forbi. Thomas vender op og ned på Aarons liv og læserens indblik i hans liv.

Aaron som person er umiddelbart en god dreng, hænger ud med lømlerne og tumler med at hans far lige har begået selvmord. Han fornemmer sin barndom som hård og øver sig på sætningen:

“Hjemme er en etværelses til os alle fire. Jeg mener alle tre. Tre.”

Han oplever igen og igen at livet og lykken er hård, og på et tidspunkt faktisk så hård at han på et tidspunkt forsøger at begå selvmord, dog før vi lærer ham at kende.

“Jeg kører en finger hen over det smilende ar, fra venstre mod højre og tilbage mod venstre, og er glad for at have det til at minde mig om aldrig at være sådan en idiot igen.”

“Den dag jeg glemmer” er en fantastisk bog, med vigtige almindelige budskaber og slutninger igen og igen, som man ikke ser komme.

“Jeg går ind i en kiosk, sherman’ deli, og køber en lille ting til hende, for det føles, som om man er et totalt røvhul, hvis man tager en piges mødom og ikke har en eller anden gave med.”

Adam Silvera, forfatteren, til denne debutroman har gjordt sig umage og ramt plet fra alt til beskrivelserne af følelser og miljø og tager alle problematikker op som omhandler ungdomslivet og gør det så levende at man sidder og smiler, griner og får knuder i maven.

“Til dem, der har opdaget, at lykken kan være hård.” – er et budskab igennem hele bogen. At glemme og huske er to grundpiller i det med lykken, og spørgsmålet om, hvad der gør en mest lykkelig er hele tiden i spil. Adam Silvera har oven i købet smidt det lidt, måske overnaturlige, Lateo institut, ind i bogen, som kan, ved blot et enkelt indgreb få dig til at glemme ting du selv ønsker, men gad vide om man bliver lykkelig af det?

Bogen leder hele tiden tankerne hen på ens egen ungdom, med alt hvad det indebar, og samtidig sidder man til tider og bliver i tvivl om, om det ville kunne lykkedes en af løbe fra sig selv hvis man forsøgte, eller om der allerede nu findes et institut der kan slette minder. Hvordan ville det se ud hvis man ikke oplevede og gemte sine minder på både godt og ondt og hvordan finder man ud af hvad der er vigtigt for ens liv.

“Mange mennesker husker et knus fra en ven, men har glemt, hvornår de vågnede, og hvad de fik til frokost. Andre deler de skøre drømme, de havde om natten, men tøjet de havde på, eller bogen, de læste i toget vil forsvinde. Og andre holder deres historier for sig selv, en hemmelighed gemt i fortiden, som kun de kan gense.”

“Det er okay, at nogle historier ikke får en slutning. Livet giver ikke altid de slutninger, som man regner med.” – hvilket denne bog heller ikke gjorde.

En klar anbefalelse til alle og specielt til ungdommen.

Originaltitel: More Happy Than Not

Sideantal: 319

Forlag: Gyldendal