Jeg fik “Toner i natten” i julegave og gik igang med at læse den i starten af januar. Nu er den læst færdig og derfor kommer min anmeldelse selvfølgelig.

Isabel Delancey mister sin mand i en bilulykke. Hans dødsfald efterlader Isabel alene med to børn og en alt for dyr husleje i London. Isabel har aldrig før skulle tage stilling til regninger, økonomien og en tilværelse uden barnepige, men det bliver hun pludselig meget hurtigt nødt til, idet økonomien ikke er hvad hun regnede med.
Isabel må tage et valg: Vil hun blive i lejligheden i London, men tilgengæld sælge sin meget værdifulde violin eller vil hun flytte ind i et faldefærdigt hus på landet?
Isabel vælger at beholde violinen og flytte ud på landet. Hun flytter ind i et stort, faldefærdigt hus og er pludselig nødt til at tage ansvar som mor og lære at få pengene til at række meget langt.
Beboerne i landsbyen er (for det meste) gode til at hjælpe og Isabel lærer hurtigt beboerne at kende – både på godt og ondt.

“Toner i Natten” er en romantisk fortælling i bedste Jojo Moyes stil. Jeg var godt underholdt og havde ikke lyst til at lægge bogen fra mig, men det er ikke en bog jeg vil læse igen. Hvis man har brug for en nem, easy-going roman, er “Toner i natten” et rigtig godt valg. Jojo Moyes maler billeder og stemninger i ens hoved og man nyder hvert sekund. Man kan simpelthen ikke lade være at holde af Isabel og de to børn.

Jeg giver bogen 4 skrivepenne, da “Toner i natten” var god og underholdende læsning – og det var det. Jeg var tæt på at give den 3, da jeg egentlig føler der mangler lidt – men da jeg ikke rigtig kan sætte en finger på, hvad det er der mangler, og jeg faktisk var underholdt, får den 4:

Titel: Toner i natten

Originaltitel: Night Music

Forfatter: Jojo Moyes

Oversætter: Marianne Lindeberg Rasmussen

Sider: 392

Første sætning: “Vi kom aldrig rigtig til at føle os hjemme i Det Spanske Hus.”