Morten Sabroe udgav “Os” i 2013. Den har stået i min reol alt for længe og nu var det altså tid til at få den læst.
Os er en lille dansk by som ikke er ligesom andre danske byer. Os er mindst lige så amerikansk som den er dansk. Borgmesteren så en mulighed efter 9/11 – nemlig at være ekstra deltagende i krigen i Irak. Som George Bush sagde: “Dem der ikke er med Os, er imod Os”. Økonomien og meget andet blomstrede op efter 9/11, men som tiden er gået, er folk blevet mere og mere bange.
“Danmark var i krig, og Os mere end nogen anden dansk by. Byens ry voksede, pengene strømmede til, godt hjulpet af Henry Hardings mange forretningsforbindelser.”
Der er usædvanligt mange unge mænd der vælger at deltage i krigen – gør de det frivilligt? Det er et af de første spørgsmål man stiller sig selv.
Lykke Hansen, en journalist, er overbevist om at Os er en sekt og at folk ikke kan forlade byen, hvis de vil. Hun begynder på en historie om byen og får selvfølgelig hurtigt sin sag for.
Mens Lykke skriver sin historie, følger vi brødrene John William Harding og Henry Harding. John William vender hjem efter 10 år i New York, for at gense sine børn og bror. Henry Harding er borgmester i Os og de to brødre har ikke snakket sammen siden de sidst så hinanden.
Henry gør alt hvad han kan for at bevare det idylliske billede af Os – men da en såret krigsveteran, Robert, kommer hjem, krakelerer glansbilledet mere og mere. Dette bliver ikke bedre af at tre piger er forsvundet sporløst fra byen.
Som I kan høre, foregår der utroligt meget i Morten Sabroes bog “Os”. Han slipper godt fra det og jeg synes at alle personerne har en vigtig rolle i bogen.
Der er utroligt mange referencer til amerikanske film, litteratur og tv-serier (og jeg har sikkert ikke engang opdaget halvdelen af dem.)
“Os” er til dig der vil læse en anderledes skræmmende krimi.
Jeg giver “Os” 4 skrivepenne. Jeg var i tvivl om jeg skulle give den 4 eller 5 skrivepenne, for egentlig er jeg helt vild med temaet og tanken bag bogen… Men det har taget mig lang tid at komme igennem den og så føler jeg ikke jeg kan give den 5.
Første sætning: “Det begyndte med hende tv-journalisten som spurgte Harding om de forsvundne piger.”
Sider: 434
Forlag: Politikens forlag
