Anmeldelse af Mirakelmanden

Anmeldelse af Mirakelmanden

På vores bogbloggerevent havde vi besøg af Julie Hastrup. Julie fortalte lidt om Mirakelmanden og hendes tur til Finland. Allerede dér vidste jeg at jeg måtte læse “Mirakelmanden”. Jeg kan huske at Julie fortalte, at hun kan opfatte alt som uhyggeligt – selv de hyggeligste stunder. Hendes livlige fantasi gør at hun gang på gang skriver fantastiske krimier, hvor spændingen viser sig de mest uventede steder. Til eventet fortalte hun at hun elsker at starte en bog – men at hun hader at afslutte den. Dét kan man ikke mærke i hendes bøger!

“Mirakelmanden” overrasker konstant – helt til slut!

I sjette bog om Rebekka Holm møder vi hende efter et overfald. Hun er slemt tilredt og har svært ved at acceptere sin situation, der blandt andet gør at hun ikke kan arbejde.
Hun beslutter sig for at tage til Sverige, hvor hendes kæreste/kollega Niclas bor. Meningen er at hun skal koble af og komme sig fysisk og psykisk, men det viser sig hurtigt at Niclas ikke er helt til stede. For fire år siden døde Niclas’ kone, Magdalena. Niclas er overbevist om at der er tale om et mord. Han er derfor igang med en (privat) eftersøgning af sin tidligere kones død og det pirrer Rebekkas tålmodighed så meget, at hun selvfølgelig ikke kan lade være at undersøge sagen på egen hånd.

Rebekka opdager at Magdalena, Niclas’ døde kone, var igang med at undersøge sager om forsvundne mennesker. Inden Rebekka ser sig om, er hun i Finland og hun er fuldstændig optaget af disse sager. Niclas er overbevist om at han kender Magdalenas morder, men Rebekka er ikke sikker…

I “Mirakelmanden” har Julie Hastrup formået at holde mig fanget fra første til sidste side. Jeg blev især grebet af hendes miljøbeskrivelse. Hun har virkelig valgt den perfekte ‘setting’ til en krimi og hun beskriver den skræmmende godt. Jeg har stadig helt klare indre billeder af hvordan personer, landskab og bygninger ser ud – og jeg får nærmest kuldegysninger af at tænke tilbage på “manden med de mange små huller i panden”. Puha.
Jeg troede flere gange, at jeg havde “regnet den ud”. Det havde jeg ikke 😉

Jeg giver “Mirakelmanden” 5 (ud af 6) skrivepenne. Den skal læses.

 

 

 

 

 

Forfatter: Julie Hastrup
Sider: 380
Første sætning: “En slyngel har intet tilflugtssted.”

Tagget i:

Rikke K

Relaterede indlæg

Promise boys

Promise boys

Et godt nyt år

Et godt nyt år

Svar