Anmeldelse af Vild med hund

Anmeldelse af Vild med hund

Jeg købte bogen “Vild med hund” til min mor i mors dag gave. Jeg er vokset op med hund og det samme er min mor, så ingen af os kan forestille os livet uden. Det er en lille, hyggelig bog på kun 199 sider. Jeg har læst i den hist og her, da jeg har læst andre bøger imens.

“Vild med hund” er 200 siders godbidder til enhver hundeejer! Jeg elskede hver side.

Heidi Vesterberg har delehunden Theo og baggrunden for denne fine bog, er relationen mellem mennesker og hund. I bogen interviewer hun forskellige hundeejere, kendte som ukendte, om deres forhold til hunden.
Udover interviews er der forskellige citater, lister og anekdoter, som enhver hundeejer vil sætte pris på. Jeg er især fan af listen “Spot en hundeejer”. Man kan f.eks. spotte en hundeejer på følgende:

  • Folk der har en hund, taler ikke med sig selv. De taler med hunden.
  • Nogle af os lugter mærkeligt. Mest pga. godbidderne i lommen.
  • Ligesom nybagte forældre elsker vi at tale om hunden. (…) Og ja, curlingforældre findes også blandt hundeejere.

Forsiden er lækker – ikke mindst på grund af søde Theo, der pryder forsiden. Alt i alt er det den perfekte bog til hundeejeren! Bogen indeholder som sagt interviews. Her møder vi bl.a. Sebastian Dorset, Klaus Lynggaard og selvfølgelig hovedpersonen Theo. Derudover er der kapitler som: “Theosofi for begyndere”, “Hunden er menneskets bedste coach” og “Ti ting min hund har lært mig”.

Lad os slutte af med et meget sigende citat:
“Hunde er gode menneskekendere. De kender os bedre, end vi kender os selv.”
– Per Jensen, professor i adfærdsbiologi.

 

“Vild med hund” får 5 hundepoter. Jeg grinte (lidt for højtlydt) og kunne genkende meget fra mit eget liv.

Titel: Vild med hund
Forfatter: Heidi Vesterberg
Sider: 199
Første sætning(er): “Der er sket noget med Danmark. Vi har fået hund.”

 

Se mere på Vildmedhund

Rikke K

Relaterede indlæg

Krigens logik

Krigens logik

Svar